Dans og Rytme 13-16 år
Startdato: 27. april 2025
Slutdato: 15. juni 2025
Se ferieperioder i betingelserne
Dette hold er for dig, som elsker at bevæge kroppen gennem rytmisk gymnastik og dans. Vi vil arbejde os igennem grundtrin og teknik fra gymnastikkens verden såvel som dansens.
Parallelt med grundtræningen skal vi lære forskellige koreografier, der udfordrer indenfor en bred vifte af genrer - fra grundgymnastik til moderne og hiphop.
Hver træning vil have et overordnet tema, som vi skal arbejde med, fx House, afsæt, tyngde, HipHop, floorwork mm.
Herudover kan du forvente at blive udfordret på din smidighed, styrke og kondition - så vi skaber de bedste forudsætninger for udvikling og danseglæde.
Lidt om mig:
HEJ, jeg hedder Nadia, og jeg er 22 år.
Jeg elsker en god powertræning, men er også stor fan af at nørde teknik. Jeg har undervist børne-og ungdomshold, voksenhold, samt udtagede hold i Lillerød Gymnastik i mange år.
Jeg har selv lavet gymnastik, siden jeg var helt lille, hvor jeg primært har lavet opvisningsgymnastik.
Jeg har senere fundet stor interesse og passion for dans. Jeg har bl.a. gået på Københavns Udtagede Piger, Sorø Performance, Hellerups Klassiske Balletskole, GaardboDans, samt et semester på rytmelinjen på Gymnastikhøjskolen i Ollerup i F23.
I 2024 afsluttede jeg et år på Danseuddannelsen.dk af Sara Gaardbo, og vil til træning hente inspiration og viden derfra.