Se ferieperioder i betingelserne
YnglingeMix 14-16 år er et spring-/rytmehold for den øvede gymnast, som brænder for gymnastikken, og som søger udfordring og udvikling både spring- og rytmemæssigt (ca. 50/50).
Vi tilbyder lækker, udfordrende træning og et fedt fællesskab!
Vi vægter en god grundform hos gymnasterne for at forebygge skader og sikre det bedst mulige udviklingsgrundlag. Vi har derfor et gennemgående fokus på styrke og smidighed. Det sagt, skal vi også lege, hygge, svede og have det hammer sjovt!
Spring- og rytmemæssigt arbejder vi teknisk og teoretisk, med fokus på at udvikle, nørde, rette, således at vi skaber de bedste forudsætninger for udvikling.
Med intensiv træning to gange om ugen, arbejder vi også målrettet på at lave en fed opvisning, som vi sammen skal vise ude i hallerne i foråret 2026 (3-4 datoer). Derudover deltager vi også i Sorø Opvisningsdage 2026. Bliver vi inviteret til at gæsteoptræde i andre foreninger, deltager vi også gerne.
Vi ønsker at skabe et hold hvor udvikling, fællesskab og sammenhold er i fokus, og vi forventer derfor, at du prioriterer at komme til holdets træning - både den faste ugentlige træning, weekendtræning, opvisninger og andre sociale aktiviteter, vi i fællesskab planlægger.
Holdet er udtaget, så du skal prioritere at deltage i alle træninger og opvisninger. Din indstilling til træning er positiv, du udviser engagement og tager aktivt del i egen og holdets udvikling.
Vi glæder os til at se dig!