Nyheder



Klubmodul henter siden
Fortræning til MikroTeam, MiniTeam og JuniorTeam
Tilmeldingsfrist er overskredet

MikroTeam, MiniTeam og JuniorTeam 2024-2025

Læs venligst holdbeskrivelserne for de 3 hold, inden du tilmelder dig fortræning, så du er opmærksom på, hvad der kræves for at blive optaget på et af disse hold.

Fortræning foregår i Lillerødhallerne Hal 3 (Banevang 7, 3450 Allerød)
Mandag den 19. august klokken 16.00-18.00
Torsdag den 22. august klokken 16.00-18.00
Mandag den 26. august klokken 16.00-18.00
Torsdag den 29. august klokken 16.00-18.00

Du skal deltage i fortræning alle 4 dage for at komme i betragtning til en plads på et af holdene.

Efter den sidste fortræning vil du få besked om, hvilket hold du tilbydes plads på. Hvis vi ikke kan tilbyde dig en plads på et af de 3 hold, vil vi henvise til et andet af foreningens hold, såfremt der er ledige pladser.

Træningsdag og -tid EFTER fortræning/udtagelse for MikroTeam
Mandag 16.00-17.15 - Lillerødhallerne Hal 3
Torsdag 17.15-18.30 - Lillevang Skole Afd. Skovvang, Drengesal (Poppelvej 1A, 3450 Allerød)

Træningsdag og -tid EFTER fortræning/udtagelse for MiniTeam
Mandag 17.15-18.45 - Lillerødhallerne Hal 3
Onsdag 17.00-18.30 - Lillerødhallerne Hal 3

Træningsdag og -tid EFTER fortræning/udtagelse for JuniorTeam
Tirsdag 18.00 - 20.00 i Lillerødhallerne Hal 3
Torsdag 16.15 - 18.15 i Lillerødhallerne Hal 3

_____________________________________________________________________

Holdbeskrivelse MikroTeam 

MikroTeam 7-9 år er for dig, som ikke kan få nok af gymnastik og som vil elske at træne to gange om ugen. Vi tilbyder et fedt fællesskab, god holdånd og topmotiverede trænere.

Vi vil til træning arbejde med både spring og rytme. Vi skal arbejde med teknik og prøve kræfter med diverse elementer såsom fejesving, gå i takt til musikken, saltoer, møller, araberspring, flik-flak, kraftspring og meget mere. 

Vi arbejder også målrettet på at lave en fed opvisning, som vi skal vise i foråret 2025, og som vi selvfølgelig forventer at du deltager i (2-3 datoer). Derfor er det vigtigt, at du prioriterer din træning - selvom "Moster Oda” har fødselsdag, eller vennerne gerne vil have en legeaftale.

Vi ser gerne, at du mestrer basale spring på bane såsom kolbøtter og vejrmøller samt som minimum afsæt i en mini trampet. Men det vigtigste for at gå på dette hold, er din motivation for gymnastik, bevægelse, læring og at være en del af fællesskabet på et opvisningshold.

Så hvis du synes, at gymnastik er MEGA fedt og godt kunne tænke dig mere udfordring og seriøs træning, så er MikroTeam holdet for dig.


Holdbeskrivelse MiniTeam

MiniTeam 9-12 år er et spring/rytmehold for den let øvede/øvede gymnast, som søger udfordring og udvikling både spring- og rytmemæssigt. Holdet er også for dig, som vil elske at træne to gange om ugen og som prioriterer din træning - også selvom "Moster Oda” har fødselsdag, eller vennerne gerne vil have en legeaftale. Til gengæld kan du forvente lækker, udfordrende træning og et fedt fællesskab!

Vi vil til træning nørde teknik og prøve kræfter med diverse rytme- og springelementer såsom for- og baglæns saltoer, flik-flak, fejesving, gå i takt til musikken, kraftspring, serier og meget mere. 

Spring- og rytmemæssigt lægger vi primært vægt på, at du tidligere har dyrket gymnastik og er tryg i brugen af de basale redskaber (minitrampolin, airtrack osv.)

Vi forventer desuden, at du mestrer følgende:

  • Vejrmølle og Araberspring

  • Araber flik-flak med modtagning

  • Kraftspring med modtagning

  • Salto med modtagning

Med træning to gange om ugen, arbejder vi også målrettet på at lave en fed opvisning, som vi skal vise ude i hallerne i foråret 2025, og som vi selvfølgelig forventer, du deltager i (2-3 datoer). Derudover deltager vi også i Sorø Opvisningsdage 22./23. marts 2025 og i DGI Nordsjællands 10-14 Stævne, der afholdes den 17.-18. maj 2025 i Lillerød.

Holdet er udtaget, så du skal prioritere at deltage i alle træninger og opvisninger. Herudover forventer vi, at du gennem din indstilling til træning udviser stort engagement og lyst til at lære at udvikle dig.

Holdbeskrivelse JuniorTeam

JuniorTeam 12-15 år er et spring/rytmehold for den øvede gymnast, som søger udfordring og udvikling både spring- og rytmemæssigt (disse vil vægte ca. 50/50). Vi ønsker at arbejde med engagerede gymnaster, som møder motiverede til træning og tager aktivt del i egen og holdets udvikling. Til gengæld kan du forvente lækker, udfordrende træning og et fedt fællesskab!

Vi vægter en god grundform hos gymnasterne for at forebygge skader og sikre det bedst mulige udviklingsgrundlag. Dette betyder, at du kan forvente et gennemgående fokus på styrke og smidighed. Det sagt, skal vi også lege, hygge, svede og have det hammer sjovt!

Spring- og rytmemæssigt lægger vi primært vægt på, at du tidligere har dyrket gymnastik og er tryg i brugen af de basale redskaber (minitrampolin, airtrack osv.)

Med intensiv træning to gange om ugen, arbejder vi også målrettet på at lave en fed opvisning, som vi skal vise ude i hallerne i foråret 2025, og som vi selvfølgelig forventer, du deltager i (2-3 datoer). Derudover deltager vi også i Sorø Opvisningsdage 22./23. marts 2025 og i DGI Nordsjællands 10-14 Stævne, der afholdes den 17.-18. maj 2025 i Lillerød.

Vi forventer, at du mestrer følgende:

  • Lukket salto i trampolin

  • Araber flik-flak med let modtagning

  • Kraftspring med let modtagning

Holdet er udtaget, så du skal prioritere at deltage i alle træninger og opvisninger. Herudover forventer vi, at du gennem din indstilling til træning udviser stort engagement og lyst til at lære og udvikle dig. 

Der skal udover kontingentet til MikroTeam, MiniTeam og JuniorTeam påregnes ekstra udgifter til:

  • Opvisningstøj og holdtrøje

  • Træningsweekend og stævne

  • Diverse transport


Tilmeldte
Tilmeldingsfrist
22.08.2024
Tidspunkt
19.08.2024 kl. 16.00 - 29.08.2024 kl. 18.00
Sted
Lillerødhallerne hal 3
Pris
150,00 kr.
Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer