Nyheder



Klubmodul henter siden
Spring-Rytme-Dans
H23 MiniTeam 8-10 år | 23
Info

På Spring og Spring/Rytmehold arbejder vi med den klassiske spring og rytmegymnastik. Springelementerne foregår primært på måtte og i trampet (minitrampolin). På måtten springes både forlæns og baglæns. Der arbejdes meget med teknik og gentagelser for at mestre springene rigtigt. Rytmen indbygges både i opvarmningen og i små serier. Vi har stor fokus på fællesskab og succesoplevelser, og vi har plads til dig, som er nybegynder, og dig som har gået før og som ønsker større/flere udfordringer.

På danse og rytme hold læres koreografier til kendte MGP-og popsange. Der fokuseres på rytmegymnastikkens grundteknikker - såsom sving, drejninger, smidighed og spring over gulv - samt at skabe et bredt kendskab til forskellige dansestilarter - såsom hiphop, house, moderne, contemporary m.fl.


Læs mere

Tilmeld til fortræning via EVENT

MiniTeam 8-10 år er et spring/rytmehold for gymnasten, som søger udfordring og udvikling både spring- og rytmemæssigt. Holdet er også for dig, som vil elske at træne to gange om ugen og som prioriterer din træning - også selvom "Moster Oda” har fødselsdag, eller vennerne gerne vil have en legeaftale. Til gengæld kan du forvente lækker, udfordrende træning og et fedt fællesskab!

Vi vil til træning nørde teknik og prøve kræfter med forskellige rytme- og springelementer såsom for- og baglæns saltoer, flik-flak, fejesving, gå i takt til musikken, kraftspring, serier og meget mere. 

Spring- og rytmemæssigt lægger vi primært vægt på, at du tidligere har dyrket gymnastik og er tryg i brugen af de basale redskaber (minitrampolin, airtrack osv.)

Vi ønsker desuden, at du mestrer følgende:

- Vejrmølle og Araberspring

- Araber flik-flak med modtagning

- Kraftspring med modtagning

- Salto med modtagning

Med træning to gange om ugen, arbejder vi også målrettet på at lave en fed opvisning, som vi skal vise i foråret 2027, og som vi forventer, du deltager i (3-4 datoer). Bliver vi inviteret til at gæsteoptræde i andre foreninger, deltager vi også gerne. Du skal også forvente ekstra træning i nogle weekender - enten med overnatning eller som en enkelt dag.

Holdet er udtaget, så du skal prioritere at deltage i alle træninger og opvisninger. Herudover forventer vi, at du gennem din indstilling til træning udviser stort engagement og lyst til at lære og udvikle dig.

Startdato
31.08.2026
Slutdato
27.05.2027
Vælg venligst hvilken betalingsmåde du vil benytte
Forklaring af ratebetaling
Vælger du ratebetaling, betales der 3 rater i alt.

Ved tilmelding betales 1. rate a 1600,00 kr.
Totalpris for hele sæsonen ved ratebetaling 4800,00 kr.
Raterne forfalder
01.11.2026 og 01.02.2027 .
Du modtager en mail & sms, 10 dage før hver rate skal betales.

Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer