H13 Rope Skipping K2
Se ferieperioder i betingelserne
Rope Skipping K2 er holdet for øvede konkurrencesjippere, som gerne vil konkurrere både i Danmark og internationalt. Ud over alle konkurrencerne tager vi også ud til mange opvisninger.
Vores træning er meget intensiv, da vi altid har meget, vi skal nå, og det er derfor vigtigt, at alle altid møder velforberedte til træning og giver 100% - hver gang.
Det forventes, at alle deltager i alle konkurrencer og opvisninger samt ved eventuelle ekstratræninger mv.
Selvom vi har et stramt program, har vi også tid til sjov. Vi bruger rigtig meget tid sammen, så du får venner og masser af oplevelser for livet.
Der skal påregnes ekstra træning samt udgifter til transport, tøj og sjippetove i løbet af sæsonen. Der er i kontingentet betalt for konkurrencelicens og tre sjippetove, som udleveres i løbet af sæsonen.