Hold 40 - Tirsdagsdamerne 55+
Startdato: 15. september 2026
Slutdato: 27. april 2027
Se ferieperioder i betingelserne
Tilmelding til dette hold giver også adgang til:
H41 Stolegymnastik M/K
H42 FredagsMix M/K
H43 Pickleball 50+
Vi vil lave alsidig og enkel grundtræning, der tager udgangspunkt i kroppens naturlige bevægemønstre. Der vil blive lagt vægt på kvalitet i udførelsen af øvelserne. Her er plads til både leg og latter, når vi træner mobilitet, balance, udholdenhed og generel styrke af hele kroppen.
Vi varmer grundigt op og har særlig fokus på mobilitet, så vi både øger og opretholder en god bevægelsesfrihed i kroppen. Herefter fortsætter vi med kredsløbs- og styrketræning for at bevare muskelmasse, styrke og modvirke knogleskørhed.
Arbejdet udføres dels med egen kropsvægt og med forskellige småredskaber såsom bolde (små og store), stepbænke, elastikker og vægte. Øvelserne kan foregå både i grupper, enkelt- og parvis.
Når kroppen er gennemarbejdet og alle sanser stimuleret, vil vi afslutte timen med udstrækning og nogle gange også afspænding, der øger kropsbevidstheden, forebygger og afhjælper muskelspændinger og stress.