Startdato: 4. september 2024
Slutdato: 29. marts 2025
Se ferieperioder i betingelserne
GymMix er holdet, hvor man kan afprøve forskelligt fra gymnastikken verden. Her øver man sig på at stå på hovedet og hænder, slå kolbøtter, vejrmøller, rytmisk gymnastik, rope skipping og meget mere. Vi skal også lege en masse sjove lege, som giver os styrke, udfordrer vores koordination og styrker fællesskabet på holdet.
Indholdet i timerne varierer, så nogle gange fylder vi hallen med de store redskaber, andre gange bruger vi småredskaber såsom bolde, tøndebånd, sjippetove eller ’bare’ os selv i rummet. Mulighederne er mange, og fantasien rækker langt.
Til foråret skal vi til hjemmeopvisning og vise, hvad I har lært.
Der er i kontingentet betalt for en forenings t-shirt, der skal bruges til opvisningen.