Spring 9-12 år
- Onsdag d. 7. august 16:00-18:00
- Torsdag d. 8. august 16:00-18:00
Brænder du for at lave springgymnastik? Eller er du blot nysgerrig på at prøve, hvad det er? - Så skal du bruge to dage af din sommerferie sammen med os!
Vi skal arbejde med grundspringene, men der bliver også stort fokus på at arbejde videre herfra med flik-flak, kraftspring, baglæns saltoer, strakte saltoer og måske endda saltoer med skruer.
Uanset om du er begynder, let-øvet eller øvet, vil der med garanti være nye udfordringer. Vi laver sjov og effektiv opvarmning, springbaner og teknikstationer - så medbring engagement og godt humør!
Hvis vejret er til det, håber vi også på at være udenfor i det dejlige sommervejr!
Husk at medbringe:
- Drikkedunk
- Træningstøj
- Udendørssko
Én t-shirt med LIF-logo er inkluderet i prisen.
Vi glæder os til at se dig til to sjove, udfordrende og spændende dage!